DR 2, d. 7. juli 2008

14.25  The Daily Show - ugen der gik
Emmy-belønnet amerikansk satireshow. Studieværten Jon Stewart og hans hold af knivskarpe korrespondenter og krasse kommentatorer kaster et satirisk blik på ugens politiske begivenheder i denne særlige internationale udgave af programmet.

14.50  Pilot Guides: Malaysia og Borneo16:9
Engelsk rejseserie fra 2006. Ian Wright starter i den historiske by Malacca, hvor han udforsker Dutch Square, et traditionelt guesthouse og byens herlige arkitektoniske blanding af nyt og gammelt, overværer Buddha-dagen, hvor Buddhas fødsel, liv og visdom fejres og lægger arm med den asiatiske mester i denne ædle sport. Næste morgen tager han færgen til den lille ø Penang, der er befolket af den største kinesiske befolkning uden for Kina. Han smager sig igennem nogle af byens berømte gademarkeder, før en lille båd fører ham til paradisøen Langkawi og en trekking i junglen. Så går turen videre til de malaysiske områder Sarawak og Sabah på Borneo. Her tilbringer han et par dage sammen med iban folket, der tidligere var hovedjægere. I Sabah besøger Ian det berømte rehabiliteringscenter for orangutanger, før han slutter turen med en to dages trekkingtur op ad Mount Kinnabalu, hvor han slutter turen med en betagende solopgang over Borneo.

15.40  Lovejoy (44)
Engelsk krimiserie. (Lovejoy) "Selvbetjening". East Anglias antikvitetshandlere plages af en bande rambuktyve. Det seneste tyveri går også ud over Lovejoy, for tyvene smadrer et chatol, som han har sat til salg. Hvem står bag tyverierne?

16.30  den 11. time - remix16:9
Kunstneren Jes Brinch, musikeren Bjørn Svin og arkitekten Bjarke Ingels. www.dr.dk/11 Sendes også kl. 00.10

17.00  Deadline 17.00
17.10  Historien om tandbørsten16:9
Danskerne har ikke altid været gode til at børste tænder. Der var engang, hvor man fik penge til et gebis i konfirmationsgave i stedet for en playstation. Det er først indenfor de seneste 35 år, at vi er holdt op med at tabe tænderne inden vi fylder 20. Historien om tandbørsten ser på danskernes vej fra tandløse til store tandpastasmil. Sendt første gang 13.03.08

17.20  Miss Marple: Nemesis (1:2)
Engelsk krimiserie fra 1987. (Miss Marple: Nemesis) En afdød ven beder via sine sagførere Miss Marple om at løse en gammel mordgåde. Hun får slet ingen spor at gå efter, men bliver blot inviteret på en bustur til historiske steder og haver.

18.15  En verden i krig (16:26)
"I herrefolkets rige" Engelsk dokumentarserie fra 1973. (A World at War) I sommeren 1940 var tyskerne sikre på en hurtig sejr. Hæren kom hjem i triumftog efter sejren i Frankrig, og forretningerne bugnede af varer. Angrebet på Sovjetunionen kom som et chok for befolkningen, og i de følgende år vendte krigslykken. Efter nederlaget ved Stalingrad erklærede Hitler "den totale krig", og kvinder og unge måtte i arbejde i en krigsproduktion, der i øvrigt blev holdt i gang af tvangsarbejdere fra de besatte lande. De allierede bombede dag og nat. Der blev fødevaremangel, og flere og flere blev udskrevet til krigstjeneste.

19.05  På sporet af østen (1:13)
"Genforeningsjernbanen i Vietnam" Hollandsk rejseserie fra 2007. (Trails From the East) Filmmageren Rob Hof beretter om en 20.000 kilometer lang togtur fra Vietnam til Europa, der bringer ham gennem mange lande under hastig forandring. Hver især vugge for store civilisationer og fødested for fem verdensreligioner. Undervejs taler han med medrejsende og togpersonale om deres håb og forventninger til fremtiden i en globaliseret verden. Opfatter de det som en trussel eller en mulighed? Skinneeventyret begynder med genforeningsjernbanen fra Hanoi til Saigon. Rob Hof taler også med sangerinden My Linh, der håber på at slå igennem i USA, og fortæller om Caodai kirken, en nye religion fra 1920'erne, der prædiker en blanding af katolicisme, islam, buddhisme, kungfutsianisme og taoisme. Det bedste af det hele, mener de selv. Fra Saigon kan man tage en bus ud til Cu Chi, en af slagmarkerne fra krigen, hvor turister for en dollar kan affyre et maskingevær mod grænsen til Cambodia.

19.55  Kinas første kejser16:9
Engelsk/amerikansk dramadokumentar fra 2005. (The First Emperor) I det 3. århundrede før vor tid var Kina delt op i syv kongedømmer, som bekrigede hinanden. Ying Zhang var kun tretten år, da han overtog tronen i landet Qin efter sin far. 22 år gammel, kunne han omsider tage det kejserlige sværd i sin hånd. Ying Zhang blev staten Qins enehersker, men inspireret af en ung lærd, Li Si, var det ikke nok for ham. Han ønskede at skabe et imperium, og formidable militære evner og målrettethed satte ham i stand til at gennemføre det. Kinas syv kongedømmer havde altid ligget i indbyrdes strid, men i løbet af ni år lykkedes det Qin-kejseren med ufattelig brutalitet og militær snilde at erobre alle rivaliserende kongedømmer. I år 221 før vor tid var han enevældig kejser over ti gange så mange mennesker, som Ægyptens faraoer herskede over og et imperium, som skulle vare tusind år længere end Romerriget. Kejser Qin Shi Huangdi: James Pax. Instruktion: Lucy van Beek.

21.40  Amerika: Vores historie (2:2)
Fransk dokumentarprogram fra 2006. (The USA, It's Our History) Det var Hollywoods fortjeneste, at amerikanerne, denne smeltedigel af europæiske immigranter fra mange forskellige lande med en mangfoldighed af sprog og kulturer, men næsten alle flygtet fra religiøs forfølgelse og intolerance, blev til en nation med fælles værdier, helte og Legender. De to amerikanske forfattere, Jim Harrison og Russel Banks, fortsætter deres underholdende gennemgang af USA's historie fra århundredskiftet til 1960'erne og illustrerer den med udvalgte eksempler fra Hollywoods skatkiste af klassiske spillefilm.

22.30  Deadline
Nyheder, baggrund, debat og perspektiv. Vært: Anja Bo. Mere om aftenens program på www.dr.dk/deadline

22.50  Dalziel & Pascoe16:9
Engelsk krimiserie fra 2006. (Dalziel and Pascoe) "Houdinis spøgelse" (1:2). Kriminalkommissær Dalziel bliver genforenet med sit livs kærlighed, Kay Miclean, da hendes mand, Pal, findes død. Meget tyder på, at Pal begik selvmord, men Pals søn er sikker på, at han i virkeligheden blev myrdet - af Kay. Dalziel kan ikke tro, at hans gamle flamme er morder, men kriminalassistent Pascoe begynder at frygte, at Pals søn har ret i sin mistanke. Det sætter venskabet mellem det erfarne detektiv-makkerpar på en alvorlig prøve. Dalziel: Warren Clarke. Pascoe: Colin Buchanan. Kay Miclean: Cherie Lunghi. Manuskript: Elizabeth-Anne Wheal efter Reginald Hills romaner. Instruktion: Patrick Lau.

23.40  The Office (25)
Prisbelønnet amerikansk komedieserie. (The Office) Kevin er blevet undersøgt for hudcancer, og nu venter han nervøst på resultatet. Michael er ikke helt tilfreds. Det er hans fødselsdag, og han synes, at hans kolleger viser alt for lidt interesse for hans store dag. Og nu løber Kevin med al opmærksomheden...

00.00  Under bæltestedet16:9
Dansk kortfilm fra 2007 En sensuel fabel om to venner, som på en restaurant møder en pige, de begge er vilde med. Efterhånden som aftenen skrider frem udvikler deres uudtalte spil om pigens gunst sig. Medvirkende: Naja: Trine Dyrholm. Søren: Troels Lyby. Mikkel: Lars Brygmann. Tjener: Morten Holst. Instruktion: Alexander Kølpin. Manuskript: Lars Andreas Pedersen, Alexander Kølpin og Ine Urheim. Foto: Mads Thomsen, dff. Klip: My Thordal. Musik: Jesper Mechlenburg. Produktion: Fridthjof Film med støtte fra New Danish Screen.

00.10  den 11. time - remix16:9
Kunstneren Jes Brinch, musikeren Bjørn Svin og arkitekten Bjarke Ingels. www.dr.dk/11 Sendt første gang kl. 16.30

00.40  Godnat

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site