Gå tilbage til forumoversigten

Emne: En elendig fødselsdagsgave

Af: Claus Andersen

04/12-2003 18:33

#1

Regeringen har lige fejret deres 2 års fødselsdag og vores statsminister gav lagkage. Nu har regeringen fået en fødselsdagsgave af de økonomiske vismænd, der er kommet med deres halvårsrapport. Staten mangler nu indtægter på 27,7 milliarder årligt til finansiering af velfærdsgoder. Alene skattestoppet vil koste 1,5 milliarder. I det såkaldte konvergensprogram til EU-kommissionen forventer regeringens egne prognoser, at staten vil mangle knap 40 milliarder frem til 2006. Pengene fosser ud af statskassen. I halvårsrapporten udtaler vismændene: ”En uholdbar finanspolitik indebærer, at de nulevende generationer overfører en del af deres finansieringsbyrde til fremtidige generationer”. Sørgeligt for de kommende generationer, der heller ikke får lov til uddannelse eller efteruddannelse. Efteruddannelsen er gået fuldstændigt i stå efter den nye regering har udsultet uddannelsessystemet. Vismændene mener det er godt købmandskab, at staten finansiere en væsentlig del af efteruddannelserne og opkvalificerer de ledige til at klare sig på det danske arbejdsmarked i de kommende år og hjælpe vores nuværende ledige tilbage til arbejdspladserne. Derved sparer vi på dagpenge, førtidspension og efterløn. ”Uddannelse er en god investering, når der er klar sammenhæng til arbejdsmarkedet” (Vismændenes halvårsrapport). Vismændene kritiserer også nedskæringerne på skolepraktikken, der betyder at de unge fravælger en erhvervsuddannelse eller springer fra den uddannelse de er i gang med. Og hvad gør regeringen? De venter på opsvinget og at skattestoppet skal løse beskæftigelsesproblemerne. Snak skaffer ikke beskæftigelse. En beskæftigelse, der er grundlaget for vores velfærdssamfund. Først i 2006 forventer regeringens prognoser en ledighed på samme niveau, som da den tiltrådte. I dag har vi 180.600 forsikret arbejdsløse, 3.400 flere fra september til oktober og 31.000 flere end oktober sidste år. Der er 83.273 på kontanthjælp (juni 2003). Over 800.000 mennesker er på ”indkomsterstattende ydelser”. Ikke medregnet folkepensionister. (kilde: Statistikbanken). Nej, der er vist ingen grund til at spise lagkage og fejre regeringens 2 års fødselsdag.





Det er nødvendigt at være oprettet som bruger på DKby.net for at lave indlæg. Såfremt du allerede er oprettet som bruger skal du blot logge på via nedenstående formular ellers kan du gratis oprette en bruger ved at klikke her!


Emailadresse:  
Adgangskode:

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site