Sune Smith har smidt håndklædet i ringen

Nyheder leveret af Glumsø Ugeblad & Fuglebjerg Posten

01/06-2005

Næstveds kriseramte 1. divisionshold i fodbold står uden træner. Cheftræner Sune Smith-Nielsen fratræder efter eget ønske sit job i Næstved Boldklub med omgående virkning. Sune Smith-Nielsen forlader klubben, da han ikke mener at kunne bringe holdet den energi, der skal til både i nedrykningskampen, men også i opbygningen af det hold, der skal repræsentere Næstved i næste sæson.

Formanden for Næstved Boldklub Frank Møller Nielsen, der så sent som tirsdag fastslog, at der ikke blev nogen trænerfyring i hans tid som formand, tager trænerens beslutning til efterretning og kalder det trist, at samarbejdet slutter.

Næstved står dermed uden træner inden den vitale nedrykningskamp mod Dalum i weekenden. Afløseren ventes udpeget senest torsdag, oplyser sportschef, Per Andersen.

Næstved er i overhængende nedrykningsfare, fem point under nedrykningsstregen og med blot tre kampe tilbage i turneringen.



Sune Smith har smidt håndklædet i ringen




ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site