Hver anden dansker sover dårligt

Nyheder leveret af Glumsø Ugeblad & Fuglebjerg Posten

28/04-2005

En ny dansk undersøgelse af danskernes sovevaner viser, at over 500 danskere ud af 1200 tilfældigt adspurgte har søvnproblemer. Det betyder, at knap hver anden enten har besvær med at falde i søvn og/eller vågner mange gange i løbet af natten. Sammenligner man mænd med kvinder, er 51% af kvinderne plaget af søvnbesvær mod 35% af mændene.

Har man svært ved at sove om natten, går det ud over livskvaliteten. Man bliver sløv og uoplagt om dagen og har svært ved at koncentrere sig. Søvnproblemer kan skyldes mange ting, men ofte er det stress, uro, bekymringer eller uregelmæssige arbejdstider, der er årsagen. Det kan også være, at man blot mangler fornemmelsen af at kunne sove.

Søvn på recept
Mange mennesker er bange for at tage receptpligtig medicin pga. evt. bivirkninger. Det skal man nu ikke være, for hvis det er anbefalet af lægen og kun bruges i en begrænset periode er det også meget effektivt.

Hvis søvnproblemerne er nyligt opståede eller ikke så voldsomme findes der dog hjælp at hente i naturens eget apotek.

Baldrian, humle og citronmelisse er kendt og dokumenteret for at have en god effekt mod søvnbesvær. Disse tre urter findes i flere naturlægemidler. Den særlige kombination af urterne giver en søvndyssende effekt og er god, når man mangler fornemmelsen af at kunne sove.

Flere naturlægemidler indeholder koncentreret baldrian, der er et veldokumenteret middel til hjælp mod uro og stress. Baldrian virker beroligende og anbefales, når årsagen til søvnbesvær er stress og uro.

Fordelen ved at benytte naturlægemidler er, at man er fri for bivirkninger, at produkterne ikke er vanedannede, samt at man vågner frisk og udhvilet efter en god nats søvn.

Et naturlægemiddel er godkendt af Lægemiddelstyrelsen og har naturmedicinsk velkendt effekt og er fabrikeret i henhold til farmaceutisk standard. Kom ned på dit lokale apotek og få råd og vejledning til en god nats søvn på en skånsom og naturlig måde.





Hver anden dansker sover dårligt




ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site