Vådt år belaster tagrender

Nyheder leveret af Glumsø Ugeblad & Fuglebjerg Posten

28/04-2005

Sidste års regnmængde på Syd- og Vestsjælland og Lolland-Falster lå
væsentligt over gennemsnittet. Derfor er der behov for ekstra grundig
vedligeholdelse

Ikke mindre 727 mm. nedbør eller knap 150 mm. mere end normalt faldt sidste
år over Syd- og Vestsjælland og Lolland-Falster. Derfor er der ekstra behov
for at få tjekket boligens tag og gennemgået tagrender og nedløbsrør her i
foråret, lyder det fra Topdanmark.

"727 mm. nedbør kan være svært at forholde sig til, men mængden svarer
faktisk til, at en bolig på 100 kvm. i grundplan bliver overhældt med
næsten 75.000 liter vand. Alt det vand skal ned over taget og videre gennem
tagrender og nedløbsrør, så hvis de er defekte, kan der hurtigt opstå
skader på mur- og træværk," siger Topdanmarks salgschef på Sjælland og
Lolland-Falster, Hans Erik Jensen.

Sidste års store vandmængder har i sagens natur slidt ekstra på husets
afløbssystem, og er tagrender og nedløbsrør defekte, vil vandet hurtigt
sile ned langs træværk og mure. Det kan lynhurtigt give råd og svamp - også
selv om boligen for kort tid siden er malet med træbeskyttelse.

Hvis huset er dårligt vedligeholdt dækker den almindelige husforsikring
normalt ikke for skader. Ovenpå de ekstra store mængder nedbør er det
derfor en god ide at bruge foråret på en særlig grundig gennemgang af
tagrender og træværk.

"Så få tjekket tag og tagrender og tag en bøtte træbeskyttelse med rundt,
så skulle huset kunne klare endnu et regnfuldt år," siger Hans Erik Jensen.



Vådt år belaster tagrender

Meget vand i 2004 kræver ekstra grundigt tjek af tagrender og
træværk.


ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site