Danskernes ferie swinger med Østrig

Nyheder leveret af Glumsø Ugeblad & Fuglebjerg Posten

11/03-2005

Østrig har siden 1998 kunnet notere en stadig stigning i antallet af danske feriegæster. Sidste år rundede interessen for at holde ferie i Østrig det hidtil højeste resultat. Helt nøjagtig talte østrigerne i 2004 1.026.264 danske overnatninger svarende til 221.119 personer, oplyser turistchef Bo Schou Lauridsen, Østrigs Turistbureau, om netop offentliggjorte tal for 2004.
Foruden at have nogle af Europas bedste skiområder, hvor Tirol og Salzburgerland tegner sig for hhv. 44,4 % og 38,3 % af samtlige gæster, er det en udbredt opfattelse, at danskere og østrigere mentalt swinger godt sammen.
Man skal helt tilbage til 1991 for at finde et tilsvarende højt antal overnatninger, som dengang lige rundede millionen. Berlin-murens fald i 1989 med åbning af nye, og billige turistområder mod øst kan tænkes at have været en af årsagerne til en faldende rejseinteresse til Østrig igennem nogle år.
Vinterhalvåret er absolut favorit, når det gælder ferie, med over 680.000 overnatninger. Vi holder primært skiferie i februar med hele 35,5% danskere (skolernes vinterferie), samt i januar, hvor 14,5% vælger at tage til Østrig.
29,4 % af de danske gæster bor på 3-stjerne hoteller. Luksushoteller er også populære. 16,3 % af os sover bedst i senge på 5/4-stjerne hoteller, og på en mere ydmyg 3. plads på 2/1-stjerne hoteller, vælger 14,6% af de danske gæster at bo. Endelig har 14,5 % af de danske gæster bestilt overnatning i ferielejligheder og ved privat indkvartering.



Danskernes ferie swinger med Østrig




ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site