 |
|
”Familien Gregersen” i Glumsø BioNyheder leveret af Glumsø Ugeblad & Fuglebjerg Posten09/03-2005 Filmen er bygget over Christian Kampmans tetralogi ”Visse hensyn”, ”Faste forhold”, ”Rene linjer” og ”Andre måder”. Bøgerne handler om en højborgerlig families storhed og fald fra midten af 50’erne og frem til midt-70’erne. De udkom i perioden 1973-75 og Christian Kampmann fik med sin saga en meget stor læserskare. Bøgerne er solgt i over 500.000 eksemplarer. Der er ingen tvivl om, at Christian Kampmanns virke har skabt debat i mange sammenhænge lige fra udgivelsen af Gregersen bøgerne helt op til vore dage. HANDLINGEN Familien Gregersen er et billede af det indre og ydre Danmark fra midten af 50’erne til 70’erne. Historien starter i 1954 i den velbjergede, men ikke just vellykkede familie Gregersen fra den bedste del af whiskybæltet på den rigtige side af Strandvejen. Her møder vi familien i fuld patriarkalsk uskyld: Den charmerende, men socialt brutale far, den ensomme mor med den nervøse perlekæde, de fem børn: den passive Karen på 21, den idylliserende Erik på 20, den 19-årige, erotisk søgende Bo, der opdager, at han er til mænd og de fremmelige Rune og Maj på 14 og 12. I de kommende år afdækkes deres turbulente følelsesliv og afhængighedsforhold, der også omfatter husets venner, og miljøets iskolde lykke- og succeskrav. Tiden går, og 12 år senere møder vi familien igen; nu komplet med private kriser og påvirkninger fra både ungdoms- og kvindeoprør. Men al den frihed gør det ikke lettere for børnene, der kun er blege kopier af faren. Med undtagelse af bulldozeren Maj, der gør mediekarriere og scorer en skibsreder. Det er fidusernes og de grå penges tid og selv direktør Gregersen afsløres for åben TV skærm som spekulant. I de sidste fem år op til 1974 er familien i total opløsning og det sidste ord gives til den tredje generation: ..”jeg kan blive så skidebange..” HVORFOR FILMATISERE CHRISTIAN KAMPMANN? Instruktøren: ”Det er en meget stor fortælling om en familie i tre generationer og dens opløsning. Om fem søskende, der forventede sig det bedste at livet, men alle endte i dyb ulykke. Der er næsten noget dansk Bergmann’sk over det. En sjælden seriøsitet og alvor. En dyb optagethed af personerne og dialogen. Det er meget intenst. Det gælder om ikke at vise, hvordan verden så ud dengang. Det gælder om at opleve, eller genopleve det. Karaktererne og deres forhold er i centrum. Også visuelt. Vores ambition er at være der. Sammen med de fem Gregersen-børn, og deres forældre, mænd, koner, elskerinder og børn. Hvad gjorde tiden ved dem? Og hvad gjorde de ved hinanden? Det er en barsk og hudflettende historie om nogle mennesker, der ville det så godt, men ikke kunne finde ud af det, når det kom til stykket. Der er mange karakterer, men det er familien, der er hovedpersonen. Det kunne være min familie. Eller en masse andres. Det handler om vores forældres ungdom, om min generations opvækst; os der er børn af 70’erne. Om to årtier, der forvandlede verden. Den er en del af vores kollektive fortid og vi er dens afkom på godt og ondt.” Charlotte Sachs Bostrup Producenten: ” Jeg faldt for den følsomt-aggressive måde, Kampmann beskriver det meget borgerlige, kommercielle samfund, hvor pengene var i højsædet efter krigen. Der var en klar klasseopdeling inden frigørelsen op gennem 60’erne og 70’erne. Lige i røven af al frigørelsen med aldrig mere krig, fri kærlighed og kollektiv lighed, kom yuppie-tiden og 90’ernes rene pænhed. - Med årtusindskiftet er vi røget lukt tilbage i 50’erne. Det er igen blevet et pengefikseret samfund med de gamle, noble familieværdier. Forskellen på rig og fattig er større end nogen sinde. I stedet for koldkrigen har vi fået terrorkrigen og islam som skræmmebilleder , den samme angst skabt af den samme slags politikere. Det var en fejlopfattelse at tro, at Kampmann idylliserede frigørelsen op gennem 60’erne. - I virkeligheden var hans bøger en dyb advarsel. Det smertende er, at han fremstiller 60’erne og 70’erne som en meget overfladisk tid. Midt i al den overfladefrihed glemte folk deres rødder, følelser og børn. Alle skulle realisere sig selv og være frie, men reelt set var de i gang med den største borgerliggørelse i nyere tid. Vi er røget ind i en endnu mere borgerlig tid end dengang. - Derfor kommer det unge oprør. De vil ikke finde sig i at få at vide, at de ikke kan leve i sameksistens med alle mulige grupper, religioner, racer. De unge vil ikke leve med at være underlagt kæmpekoncerners flytten rundt. Jeg kan mærke det på vores egne børn og deres kammerater.” Regner Grasten Manuskriptforfatteren: ”Kampmann er den medfølende iagttager, der åbner problemerne indefra og langsomt sætter dem i relation til samfundsudviklingen; de mange ægteskabelige dialoger, hvor parterne registrerer hinanden og føler sig frem til hinandens nærvær eller afstand, er fyldt med nerve og dramatisk substans. Der findes klare modsætninger mellem facade og virkelighed i historiens personer og det syder med skjulte dagsordener i det Gregersen’ske univers, hvor personerne dækker sig bag dialog med sikker sans for ironisk distance. Det er de blændende personbeskrivelser, deres gøren og laden og ikke mindst dialogen, der gør værket så egnet til filmatisering.” Ib Kastrup |
|
|
|||||||||||||||
 |
|
|
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |
