Åbent Hus i Sandved Smede- og maskinværksted

Nyheder leveret af Glumsø Ugeblad & Fuglebjerg Posten

09/03-2005

Fredag den 11. marts kl. 10-18 er der mulighed for at se på hestekræfter i Sandved, gøre en god handel med en brugt traktor eller få sig et par nye arbejdshandsker inden foråret melder sig i haven.
Sandved Smede- og Maskinværksted har allieret sig med kroen i dagens anledning, så der bliver serveret lidt godt til ganen mens man kigger. Der bliver chance for at få en god sludder, og forhåbentlig med god tid til også at møde naboer eller bekendte der også er til Åbent Hus.
Der bliver også chance for at møde repræsentanter for leverandører til Sandved Smede- og Maskinværksted, og høre nærmere om maskiner og værktøj.
Henning Hansen glæder sig til at se sine kunder under afslappede former. Han mener god service og muligheden for at handle kvalitetsprodukter lokalt er det der gør Sandved Smede og Maskinværksted til en levende virksomhed i et lille samfund.



Åbent Hus i Sandved Smede- og maskinværksted




ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site