Pas på vandskader fra fygesne

Nyheder leveret af Glumsø Ugeblad & Fuglebjerg Posten

23/02-2005

Kombinationen fygesne, frost og tøvejr er farlig for boligejerne. Hvis fygesne trænger ind på loftet og forårsager vandskader, risikerer de nemlig, at forsikringen ikke dækker.

Det aktuelle vejr med store mængder sne, blæst og tø kan give husejere store problemer med fygesne, der trænger ind på loftet. Varmen fra huset eller tøvejret får nemlig sneen til at smelte, hvilket kan give store vandskader. Det fortæller salgschef Hans Erik Jensen fra Topdanmark.

”Når det sner og samtidig blæser, kommer der fygesne. Den er så finkornet, at den kan komme ind flere steder end regn. Selv små revner og sprækker er mulige indgange for sneen, og derfor kan der ligge overraskende store bunker sne på loftet efter snevejr,” siger han.

Tjek loftet grundigt
Bliver fygesneen ikke fjernet i tide, kan den føre til alvorlige vandskader, som normalt ikke er dækket af den almindelige husforsikring.

”Derfor er det en god ide i disse dage at holde ekstra øje med fygesne på loftet og få det fjernet, inden det smelter,” siger Hans Erik Jensen.

Ved mange typer tagdækning er det samlinger i materialet, som skaber en eller anden form for sprækker eller revner. Hans Erik Jensen fortæller, at det især er ved tagets udhæng, hvor tag og mur møder hinanden, at fygesneen kan trænge ind.

Sommerhuset også i farezonen
Også sommerhusejere bør være særlig opmærksomme på risikoen for fygesne. Sommerhusforsikringen dækker nemlig ikke ved vandskader forårsaget af fygesne.

”Sommerhusene er ofte uopvarmede i vinterperioden. Og når temperaturen ligger lige over frysepunktet, fordamper vandet fra fygesneen meget langsomt. Det kan give særligt store vand- og fugtskader, som kan udvikle sig til skimmelsvamp og i værste fald gøre sommerhuset ubeboeligt,” siger Hans Erik Jensen.






style="width:404px;"



ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site