Stor glæde over det nye apotek i Glumsø

Nyheder leveret af Glumsø Ugeblad & Fuglebjerg Posten

13/12-2004


Den store ombygning af Glumsø Apotek er nu afsluttet og de sidste
håndværkere har pakket værktøjet sammen og overladt de nye store lyse
lokaler til apotekets 10 ansatte.
Vi er utrolig glade for resultatet og ikke mindst - det er vores mange
kunder
også, fortæller apoteker Grethe Clemmensen, der overtog Glumsø Apotek for
syv år siden. Den store ombygning har skabt et publikumsrum, hvor der er
god plads til kunderne og et bredt varesortiment. Den opdelte
ekspeditionsskranken giver god plads til en personlig ekspedition og
rådgivning af kunderne.
Apoteker Grethe Clemmensen har en famarceut, fem farmakonom, en
farmakonomelev samt tre ufaglærte ansat. De har på hver deres felt viden
og kompetencer som kunderne på apoteket kan drage nytte af. De ansattes
viden bliver flere gange årligt opdateret på kurser.
I dag er rådgivning og vejledning en meget stor del af vores hverdag og
derfor er de nye faciliteter også ekstra velkomne. I vores nye sundhedsrum
kan vi i fred og ro f.eks. foretage blodtryksmålinger, målinger af
blodsukker, drøfte rygestop eller vejlede i hvordan medicinen
skal tages, siger Grethe Clemmensen, og fortsætter: Vores vareudvalg er
egentligt ikke blevet større, men varerne præsenteres nu langt bedre og
det betyder bl.a. at vores afdeling med hudplejeserier mere kommer til
ret. Her
kan man finde alt lige fra cremen med den medicinske virkning til cremen
til den sarte hud. Desuden har vi fået plads til en ”test dig selv”
afdeling, hvor man både kan finde den kendte graviditetstest samt
forskellige tests der kan vise om man har en infektion i kroppen f.eks.
halsbetændelse.
Det er ikke kun inden døre at der er sket store forbedringer.
Adgangsforholdene er også forbedret væsentligt. Nu kan gangbesværede med
rolator, mor eller far med barnevognen eller kørestolsbrugeren let få
adgang til apoteket. Og som før nævnt inden døre er der masser af plads.
Udover at betjene kunder på apoteket bringes der medicin ud dagligt både
til plejehjem, håndkøbsudsalg rundt om i kommunen samt tilegnens mange
landmænd.
Vi er utrolig glade for de mange positive tilkendegivelser vi allerede har
fået og vi glæder os til at byde endnu flere velkomne på det nye apotek i
Glumsø, slutter Grethe Clemmensen.


Fototekster:

Både adgangs og pladsforhold er væsentligt forbedret efter Glumsø Apotek
er ombygget. Nu er der let adgang med både rolator, kørestol eller
barnevogn. Apoteker Grethe Clemmensen kan nu både glæde kunder og ansatte med nye
topmoderne faciliteter der giver helt nye muligheder for at yde en
professionel og personlig betjening.





Stor glæde over det nye apotek i Glumsø




ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site