Så ruller det i NæstvedNyheder leveret af Glumsø Ugeblad & Fuglebjerg Posten26/11-2004 Et rulleskøjteanlæg af internationale standard er nu sikret på Næstveds gamle kaserneanlæg. Anlægget bygges sammen med nye faciliteter for mange forskellige idrætsgrene. Lokale- og Anlægsfonden besluttede i denne uge, at give 1 mio. kr. til et udendørs rulleskøjteanlæg med tilhørende idrætsfaciliteter på Næstved Kaserne. Dermed får IFK Inlinere en 300 meter skøjtebane af international standard, og Næstved Firma Sport får et træningsanlæg til basketball, volleyball og fodtennis og baner til petanque, kroket og forskellige småspil. Prisen er i alt 1.750.000 kr., og millionen fra Lokale- og Anlægsfonden kommer fra Idrætspolitisk Ideprogram, som fonden administrerer. ”Uden pengene fra fonden var anlægget ikke blevet til noget. Nu er det slut med at rulle på veje og parkeringspladser. Med en 300 meter nyanlagt bane, så får vi virkelig gode forhold fremover,” siger Svend Erik Hansen, formand for IFK Inlinere. Rulleskøjtebanen bliver lagt oven på kasernens gamle løbebane undtagen et ekstra højresving, som bliver indlagt, for at klubben kan holde internationale konkurrencer. Niveauforskellene i terrænet skaber naturlige tilskuerpladser, hvor der tilmed lægges 23 petanque-baner. Der bliver rejst et lysanlæg, og i midten af vejbanen kommer banerne til alle de andre idrætsgrene til at ligge. Det er således to idrætskulturer, som mødes dagligt og skal samarbejde på det nye anlæg. ”Fordommene er overvundet. Jeg tror, at foreningerne fremover kan blive til gavn for hinanden og skabe et bedre klubliv, end vi hver især selv ville have kunnet skabe. Der bliver mere liv og aktivitet, og vi vil kunne bruge hinanden i hverdagen. Og så er det jo muligt, at vi kan inspirere nogle flere til at løbe på skøjter,” siger Svend Erik Hansen. Da 40 ud af skøjteklubbens 100 medlemmer er børn, så mødes alle generationer fremover på Næstved Kaserne. Den ny rulleskøjtebane bliver en af de flotteste i Danmark, og med sine 300 meter vil den være egnet både til danske mesterskaber og til EM, hvis det lykkes at få europamesterskabet til Danmark i 2008. ”Jeg tror på, at vi nu kan få de store mesterskaber til Næstved. Vi får jo trods alt den eneste fladbane på 300 meter i landet,” siger Svend Erik Hansen, der også glæder sig til de gadeløb og maratonløb, som Næstved kan få med udgangspunkt de nye faciliteter. |
|||||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |