Logisk at placere et nyt fængsel i Suså Kommune

Nyheder leveret af Glumsø Ugeblad & Fuglebjerg Posten

29/10-2004

Suså, Slagelse eller Rødby?

Det var et af temaerne i DR Regionalens morgennyheder i sidste uge. Borgmestrenes hovedargumenter var at sikre nye arbejdspladser, et synspunkt jeg så udmærket godt kan forstå, men som ikke kan stå alene. Både Rødby og Suså-området har været ramt af lukning af statslige arbejdspladser. Hvorimod Slagelse allerede har fået tilført statslige arbejdspladser.
Skal der derfor ses på en placering af et nyt fængsel i Østdanmark, kan man godt udelukke Slagelse og så se på, hvilke argumenter der taler stærkest for Rødby eller Suså kommune.
Rødby vil på grund af sin placering give store driftsmæssige omkostninger for politiet til transport m.v., og det samme vil især komme til at gælde for de pårørende, der skal besøge de indsatte.En placering i den nordlige del af Suså kommune er derimod betydelig mere central, tæt på kollektiv transport med halvtimes drift og hovedlandeveje.I de møder, jeg har haft med Justitsministeren og hendes embedsmænd, har der da også været en stor sympati for placeringen af et fængsel i Suså kommune.Vi mangler, at der træffes en beslutning. Jeg vil sætte pris på, at det er saglige begrundelser, der lægges til grund, og der ikke bliver tale om en politisk studehandel. Mine kollegaer i Folketinget Helge Adam Møller, Karsten Nonbo og Colette Brix har talt varmt for en placering i Suså. Men nu er Colette Brix er pludselig blevet meget tavs i denne sag. Hvor er det lokale sammenhold blevet af, som både medier og befolkning har efterlyst gang på gang?






Logisk at placere et nyt fængsel i Suså Kommune

folketingsmedlem Peder Sass, Socialdemokratiet


ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site