 |
 |

Næsten 50 medlemmer i Fuglebjerg ErhvervsforeningNyheder leveret af Glumsø Ugeblad & Fuglebjerg Posten
12/10-2004
Men trods dette medlemstal var der kun mødt en halv snes medlemmer op til møde på Fuglebjerg Kro onsdag aften for at finde fælles fodslag. Erhvervsforening havde inviteret Direktør Fritz Mønsted fra Erhvervs og Videncenter Vestsjælland, til at komme og fortælle om hvordan man i andre kommuner arbejdede på at udvikle netværk og ikke mindst praktiserede videndeling iblandt de erhvervsdrivende. Udover Fritz Mønsted korte indlæg var der vigtige beslutninger der skulle tages, deriblandt arrangementer omkring julen 2004. Julen starter i år søndag d. 28 november. Det er aftalt at der i løbet af eftermiddagen samme dag, bliver tændt juletræer på butikstorvet og på Torvet, og at der, ligeledes på Torvet vil være juleeventyrfortælling af Borgmester Henrik Willadsen (V). Lige nu forhandles der med ungdomsskolens Cafe Kaos om lidt sjove indlæg herfra. Desuden ville man opfordre børnene i kommunens instiutioner til at klippe julepynt til erhvervsforeningens juletræer, og at man ville præmierer det det flotteste julepynt. Der blev også talt om tidligere arrangementer der havde været en succes og her blev "Søndagsåbent" d. 3 oktober, nævnt som en ubetinget succes for de forretningerne der havde valgt at holde åbent.
Der blev nedsat et 3 mandsudvalg til udvikling af fælles folder eller "Handelsguide for Fuglebjerg Erhvervsforning". Med denne guide, er det tanken at informere udefra kommende handlende og de handlende i byen om alle de gode tilbud der forefindes i byen, samt mærkedage på året hvor der sker yderligere tiltag og senere er det tanken at denne "Handelsguide " skal uddeles i omegnskommunerne på et senere tidspunkt. På dagsordenen var det ligeledes planlagt at der skulle komme et indlæg fra Næstvedegnens Erhvervskontor, som en teaser, på den kommende kommunesammenlægning, men dette havde man fravalgt og istedet beluttet at vente med, til Generalforsamlingen.

Terningen er kastet og nu skal der findes fælles fodslag...
|
 |
 |